Tidligere deltagere​

Udtalelser fra tidligere deltagere på Kurset A Course in Miracles på Patmos i Grækenland

​Pernille Kondos spirituelle ferie til Patmos kan på det varmeste anbefales. Patmos er en utrolig smuk ø. Hotellet vi boede på i havnebyen Skala var hyggeligt med rolig atmosfære, med smuk have, hvor vi uforstyrret holdt kursus under store træer. Den UNESCO fredede by Choros på toppen af bjerget over Skala var helt unik med gamle smukke bygninger i de smalle stejle gader. I Johannes klosteret fra 1088 blev man gennemstrømmet af fred, bare ved at sidde i klostergården. Selve klosteret, som ligger højt oppe over byen var en oplevelse, nyrestaureret, så man kunne se alle kalkmalerierne, nogle fra 13. århundrede. Klosterets museum har nogle af verdens fineste skatte. Munkene udstrålede venlighed og glæde. Udsigten oppe fra byen Choros var utrolig smuk. Længere nede af bjerget var det spændende, at se grotten, hvor Johannes fik sin åbenbaring. Udbyttet af kurset var langt over forventning. Ikke alene anvisning på opløsning af gamle traumer, men først og fremmest guidningen til foreningen med det guddommelige i hele universet var et mirakel.

Kirsten Gabe. Deltaget 2 gange på kurser.

Kursus på øen Patmos i Grækenland med Pernille. Det var med store forventninger jeg tog til Patmos og jeg skal love for at alle mine forventninger blev opfyldt til fulde.
Det var et dejligt hotel vi boede på, og vores arbejde med "Et kursus i mirakler", var bare i de helt rigtige omgivelser. Jeg oplevede flere mirakler, der var virkelig mange ting der gik op for mig, i dag læser jeg kurset på en hel ny måde, jeg forstår det på en anden måde, det havde jeg ikke nået på nuværende tidspunkt, uden vores tur til Patmos. Det er en helt speciel ø, der er meget fredfyldt og smukt, vi var oppe på Johannes klosteret, som er et meget fredfyldt sted. Det var i det hele taget en pragtfuld tur.

Kærlig hilsen Birgit Rasmussen. Deltaget 2 gange på kurser.​

For mig var turen til Grækenland et eventyr! Det var som at gå på skattejagt i sit indre. Hyggelig og afslappet. En svømmetur i det turkise med udsigt til bjerge og klipper var eventyrligt. Patmos var en perle af en ø med mange udflugtsmål. Kurset gjorde, at jeg følte mig født påny! Og med sol, havvand, grin og leg med den dejlige gruppe, kan jeg kun sige; der var fred og ingen fare !

Benta. Deltager: Deltaget 3 gange på kurser.

Jeg har nu været med Pernille på Patmos 3 gange i 2 uger. Det har begge gange været en helt fantastisk oplevelse, men det er absolut en fordel at have 2 uger til at falde helt til og opnå den dybe indre fred og ro som kurset og de retrætelignende omstændigheder og omgivelser faciliterer.
Pernilles daglige guidede meditationer virker som balsam for sjælen og fremmer en dyb indre fred og glæde. Undervisningen i "Et kursus i mirakler" og refleksionerne over den enkeltes problemstillinger og livsudfordringer er meget berigende, og jeg har derfor besluttet mig for at fortsætte med "Et kursus i mirakler" forløb på Svanecentret i Tisvilde i 2014 -2015.
Atmosfæren på øen Patmos er et kapitel for sig.... Udover skønheden, varmen og den gode mad, der får én til at slappe af og nyde det, så er den lokale befolkning meget venlige og imødekommende, og man føler sig, som en velkommen gæst. Den lokale kultur er ikke ødelagt af turismen - man føler tværtimod hvor stolte folk er af den, og hvordan de har fokus på at bevare den. Hotellet er enkelt og hyggeligt og passer perfekt som ramme for retræteformen.
Jeg glæder mig allerede til at komme afsted igen.....

Knus fra Lone. Deltaget 3 gange på kurser.

Tre gange har jeg været med på Patmos i Grækenland med Pernille. Det er en helt vidunderlig spitituel Ø, med en dejlig fred og ro. Der er skønne strande og oplevelser. Det har været en dejlig måde at kombinere ferie, med studie af A Course in Miracles. Min forståelse er vokset betydeligt og jeg er kommet hjem med en ændret tankegang og evnen til at fokuserer på det positive og glæde i livet. Jeg er blevet meget mere bevidsthed om det jeg sender ud i verden.
En dejlig aktiv måde at holde ferie på.

Vibeke Møller. Deltaget 3 gange på kurser.

​Pernille Kondo, Indehaver/Leder

Firmainformation

Svanecentret v/Pernille Kondo

CVR: 34535981

Tisvilde Bygade 14B

3220 Tisvildeleje

Kontaktinformation

Telefon: 48 70 87 96 SMS / Mobil 51 34 18 96

E-mail: svanecentret@mail.dk